Auto-tekster
Auto-tekster er tekstblokke med standardtekst
Eksempel
- Du taler ofte med dine patienter om farerne ved rygning. Derfor vil du gerne indtale følgende tekst i en journal: Patienten blev opfordret til at holde op med at ryge og modtog rådgivning om effektive metoder til rygestop.
- Du definerer en auto-tekst ved navn "rygestop", som indeholder denne tekst.
- Du bruger stemmekommandoen indsæt rygestop, og teksten bliver så sat ind.Du bruger stemmekommandoen rygestop, og teksten bliver så sat ind.
Arbejde med auto-tekster
Sig hvad kan jeg sige, og rul ned til sektionen Auto-tekster for at få vist en liste over tilgængelige auto-tekster.
Afhængigt af din systemkonfiguration bruger programmet et nøgleord til at registrere, at det skal bearbejde en auto-tekst. Sig hvad kan jeg sige for at få vist, hvilket nøgleord systemet forventer, at du bruger som del af stemmekommandoen. Standardnøgleordet er indsæt. Du skal sige nøgleordet og derefter den talte form, indsæt rygestop.For eksempel: Hvis nøgleordet er indsæt, skal du sige nøgleordet og derefter den talte form indsæt rygestop.
Brug af variabler i auto-tekster
Du kan navigere mellem variablerne i auto-tekster via stemmekommandoer såsom næste variabel og gå til forrige variabel.
Hvis du vil anvende standardværdierne og fjerne afgrænserne for alle variabler, skal du sige bekræft standardværdier. Hvis du vil anvende standardværdien og fjerne afgrænserne for den variabel, der har fokus, skal du sige variabel færdig. Hvis en variabel indeholder flere værdier, som er adskilt med |, anvender systemet den første værdi.
Bemærk: Når du har sagt bekræft standardværdier, bør du vente og se, om kommandoen er udført korrekt, inden du går videre.
Brug af formaterede auto-tekster
Auto-tekster, der blev oprettet af din administrator, kan indeholde formatering.
Når du indsætter en formateret auto-tekst, skal du vente på, at auto-teksten vises, før du dikterer videre. Det sikrer, at den genkendte tekst bliver tilføjet det rigtige sted.
Sørg for, at det program, du dikterer i, både har fokus i vinduet og talefokus, når du indsætter en formateret auto-tekst. Ellers indsættes auto-teksten uden formatering. Dette gælder både for dikteringsboksen og understøttede programmer.
Bemærk: Nogle programmer kan ikke bearbejde formaterede auto-tekster. Hvis det giver anledning til fejl, skal du bede din administrator om at slå formatering af auto-tekster fra for dit program.
Oprettelse af auto-tekster
Alle de auto-tekster, du har oprettet, vises i dialogboksen Administration af auto-tekster. Du kan redigere eksisterende auto-tekster og tilføje nye.
Gør følgende for at tilføje en auto-tekst:
- Sig rediger auto-tekster, eller vælg og vælg derefter Administration af auto-tekster. Den tilsvarende dialogboks vises.
- Vælg +, og udfyld de relevante felter (gentag dette trin efter behov).
- Vælg Anvend alle.
Vigtigt: Af sikkerhedshensyn må auto-tekster ikke indeholde følsomme oplysninger såsom brugernavne eller adgangskoder.
Definering af den talte form
Hvis den måde, auto-tekstens navn udtales på, afviger meget markant fra den måde, navnet står skrevet på, skal du sørge for, at teksten til Talt form (hvordan navnet udtales) tydeligt afspejler denne forskel.
Følg disse regler, når du angiver en talt form:
-
Brug kun alfabetiske tegn. Undgå at bruge:
cifre (skriv f.eks. "tolv", ikke "12"), medmindre de indgår i almindelige ord (skriv f.eks. "3D", ikke "tre D").
skilletegn (f.eks. ., ", ! eller ?).
symboler (f.eks. +, & eller $) bortset fra bindestreger, der indgår i sammensatte ord (f.eks. "CT-scanning").
-
Følg almindelige regler for brug af store bogstaver (skriv f.eks. egennavne med stort).
-
Undgå at bruge store bogstaver (undtagen i akronymer eller hvis de almindelige regler for brug af store bogstaver kræver det – se ovenfor).
-
Akronymer/initialforkortelser, der udtales ét bogstav ad gangen, skal skrives med store bogstaver (f.eks. BMI). Hvis de ikke bliver genkendt, skal du adskille de store bogstaver med mellemrum (f.eks. B M I).
-
Brug små bogstaver til akronymer, der udtales som ord (skriv f.eks. "epo" for "EPO" eller "ruk" for "RUC").
-
Undgå at bruge meget korte navne, hvor lyden kan være svær at opfange (f.eks. navne med kun én stavelse).
-
Brug hele ord i stedet for forkortelser (f.eks. "med hensyn til", ikke "mht.").
-
Tjek for stavefejl.
Tilføjelse af variabler
Tips
-
betyder, at auto-teksten ikke er udfyldt korrekt. Knappen Anvend alle fungerer ikke, hvis én eller flere auto-tekster indeholder ugyldige data. - Vælg
for at fortryde ændringer, der ikke er gemt. - Vælg
for at kopiere en eksisterende auto-tekst og bruge den som skabelon for en ny. Skabelonen har samme beskrivelse og indhold som den auto-tekst, du kopierede, men felterne Navn og Talt form er tomme. - Vælg x for at slette en auto-tekst. Du kan fortryde denne handling, så længe du ikke har valgt Anvend alle.
- Gør følgende for at fortryde ændringer, kopiere eller slette en auto-tekst: Vælg auto-teksten og hold nede på den (eller højreklik på auto-teksten), og vælg derefter Gendan ændringer, Kopier eller Slet.
- I standardindstillingen angives variabler med kantede parenteser (afgrænsere). Du kan ændre de tegn, der bruges som afgrænsere for variabler, i ruden Generelt i dialogboksen Indstillinger. Variabler, som blev defineret tidligere med andre afgrænsere, fungerer ikke længere, når du har ændret tegn for afgrænserne. Du må ikke bruge tegnene {, } eller | som afgrænsere for variabler.